...
Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)

Jeg er i job og ufaglært


Dit mål kan være enten at bliver faglært eller at gå i gang med en almen uddannelse.
 
Der er 3 måder at blive faglært på
Med et svendebevis i hånden kan du øge dine jobmuligheder betragteligt og måske er du tættere på end du tror.
 
EUD – erhvervsuddannelse
EUD er den traditionelle vej til en erhvervsuddannelse. Dit VEU-center kan hjælpe dig med at komme i kontakt med den relevante erhvervsskole. Skolens rådgivere hjælper dig i gang.
 
Du kan også vælge at gå ind på ug.dk og læse mere om den erhvervsuddannelse, du gerne vil i gang med, og her kan du også se hvilke skoler, du kan tage uddannelsen på.
 
En anden mulighed er at chatte/ringe/maile med vejlederne på eVejledning.dk og få svar på dine spørgsmål om uddannelsen, studieøkonomi, optagelseskrav, osv. Åbningstiderne fremgår af hjemmesiden.
 
GVU - Grundlæggende voksenuddannelse
Hvis du ønsker at uddanne dig, mens du arbejder, er GVU en mulighed. Det betyder noget for din økonomi.
 
For at komme i gang skal du:
  • være fyldt 25 år
  • have mindst 2 års relevant erhvervserfaring 
  • have skolekundskaber der svarer til 9. klasse i relevante fag
VEU-centret hjælper dig med vejledning (RKV) og en uddannelsesplan. Vi rådgiver også gerne din arbejdsgiver.  
 
Voksenlærling
Er du over 25 år, kan voksenlærlingeordningen være en mulighed. Du får voksenlærlingeløn undervejs, og virksomheden kan få et tilskud til lønnen, hvis det er et område med gode jobmuligheder.   
 
Du kan vælge mellem en række faglige uddannelser. Der er lavet en liste over uddannelser, som opfylder kravene til voksenlærlingeforløb.  Hvis du har relevant erfaring fra tidligere job, kan du ofte gennemføre uddannelsen på kortere tid. Når du har valgt, hvilken uddannelse du vil tage, skal du finde en praktikplads. 

For virksomheden kan voksenlærlingeordningen bruges både ved ansættelse af nye medarbejdere og til at fastholde allerede ansatte. Læs mere om at blive voksenlærling. Her er også god information til din kommende arbejdsgiver og nogle gode argumenter, du kan bruge til at "sælge" dit projekt til en evt. kommende arbejdsgiver.
 
Almen uddannelse
Du har mulighed for at få 40 ugers uddannelsesorlov, hvor du kan tage almene fag på niveau fra 9. klasse til HF. Kontakt dit VEU-center og hør mere om dine muligheder.
 
Dansk og matematik
Har du brug for at styrke dine færdigheder i dansk og matematik, kan du helt gratis deltage i forberedende voksenundervisning. Du kan læse dansk og matematik sideløbende med EUD, GVU og voksenlærlingeforløb, og det er helt gratis for dig. Du skal blot deltage i undervisning min. 3 timer pr. uge. Det kan være dag- og aftenundervisning.
 
Undervisningen omfatter også undervisning for ordblinde. Har du brug for at vide, om du er ordblind, kan bl.a. VUC hjælpe dig. På vuc.dk finder du det VUC, der er nærmest dig.
Kontakt
Svært ved...
Få papir på...
Kom videre med...
Læsning og matematik?
Dit VEU-center kan vejlede dig til, hvordan du bliver bedre til at læse, stave, skrive eller regne. Forberedende Voksenundervisning (FVU) er et tilbud til alle voksne, der kan have gavn af det.
FVU
Det du kan
Tænker du opkvalificering inden for dit jobområde eller et brancheskift til et område, hvor der er ledige jobs?
Vi kan hjælpe dig med at afkorte vejen gennem en realkompetencevurdering.
RKV
Efteruddannelse
Alle kan optages på en arbejdsmarkedsuddannelse (AMU).
AMU dækker alt fra korte kurser til længere forløb, og dækker alle brancher på forskellige niveauer.
AMU